I går var vi på field trip med Baby Class’erne ! Vi havde været det en gang med intermediar gruppen, der var vi en tur på en “vand” museum. 100% kinesisk guide-tur. Über spændene. Men den her gang var det bare hygge-gåtur i water-parken. Vi var der mest for billedernes skyld : vi skulle stille op 100 gange for billederne som hurtigt-hurtigt skulle vises til forældrene om eftermiddagen. Vi fik klistret gult tape på vores arme, vi lejede lidt med nogle store farverige tæpper og gik rundt i halvanden time i det næsten alt for varme vejr. Jeg gik sammen med min Baby Class 4, som egentlig er min yndlings. Det var ren hygge. I den her klasse er børnene ikke helt ligeså bange for mig som i min anden. (Når de er så små er de lidt sværere at overvinde – de skal først lige vende sig til hvor underlig jeg er)
Af og til kan det ske, at en dansk lærer bliver spurgt om at finde et barns engelske navn (=internationale navn). Det her er Niels og Asta fra Baby Class 4. Gæt hvem har valgt de navne.
David er også blevet spurgt om at navngive en hel klasse. Efter en hurtig brainstorming kom det frem, at vi synes han skulle starte med at kalde dem Barney-Marshall-Ted-Robin-Lily. Der er i forvejen en hel del Friends og Beverly Hills inspireret navne hos børnene. Hvorfor ikke?
Une fois de temps en temps, il arrive qu’ils demandent à des instits étrangers de trouver un nom anglais (=international) pour les enfants qui n’en ont pas dans la classe. Voici Niels et Asta, de Baby Class 4. Devinez qui a choisit.
David a même eu le droit de donner des noms à une classe entière. Après un brainstorming rapide, on s’est mit d’accord que la solution la plus appropriée était de commencer par en appeler Barney-Marshall-Ted-Lily-Robin. Il y a déjà des tonnes de petits aux noms inspirés de Friends et Beverly Hills, alors pourquoi pas ?
Hier, on a été en excursion avec les Baby Classes ! On avait été en excursion une fois avec nos classes Intermédiaires, dans un musée de l’eau. Guide 100% chinois. Hyper intéressant. Mais cette fois-ci c’était juste une promenade détente dans le Water-park. On était surtout là pour les photos. On a posé 100 fois pour fournir les albums et montrer combien leurs enfants d’éclataient aux parents l’après midi même. On s’est fait coller du scotch jaune sur les bras, on s’est amusé avec de grandes bâches multicolores et on s’est promené pendant 1 heure et demie sous le soleil qui tapait. J’étais avec ma Baby Class 4, qui est ma préférée. Chouette. Dans cette classe-ci, les enfants n’ont pas autant peur de moi que dans mon autre Baby Class. (Quand ils sont aussi petits, il est plus difficile de gagner leur confiance quand on a l’air aussi bizarre que moi).
Henrik og jeg i Vanguard. Henrik et moi dans Vanguard.
Her er et eksempel af noget indkøb fra en af mine ture på vanguard – kæmpe kæmpe supermarked der ligger på vejen mod vores skole. Det er svært at finde ting, man gider at købe. Frugt er det eneste i Kina, som er rigtig dyrt. I tilfældet her på billedet havde jeg prøvet også at købe nye ukendte ting. Det har hurtigt vist sig, at hver gang man er lidt for eventyrlystne i det supermarked, kommer man hjem med rimelig uspiselige sager. Det eneste vestlige slik man kan få fat i er: snickers, kinder maxi og bueno, m&m’s og oreos. Ikke at man ikke kan klare sig med det, men det er alligevel overraskende lidt, vi kan genkende i de kinesiske supermarkeder. Og det meste asiatiske supermarkedsmad smager egentlig ikke af rigtig meget. Og chips’ene er helt vildt underlige. De her er hummer/ost smag. Ikke ligeså slemme som dem med iste eller lime smag.
Men så er der også den bedre side af sagen. Nemlig helt nye DVD’er til 8 kroner, eller bordtennis bat til 12 ! (Vi har bordtennis bord lige etagen ovenpå vores lejlighed.)
Voici un exemple de courses chez Vanguard – supermarché gigantesque sur le chemin de l’école. Il est difficile d’y trouver des choses qui donnent envie. Les fruits sont la seule chose coûtant cher en Chine. Dans le cas de la photo, j’avais essayé d’acheter quelques trucs nouveaux et inconnus. Mais on apprend bien vite, que l’humeur aventurière aux courses en Chine finissent souvent par la déception de se retrouver avec des produits immangeables. Les seules sucreries occidentales trouveables ici sont: snickers, kinder maxi et bueno, m&m’s et oreos. Non pas que ca ne suffisse pas, mais c’est quand même surprenant le peu de choses qu’on est capable d’identifier dans les rayons ici. Et la plupart des produits asiatiques n’ont pas trop de goût. Et les chips sont trop bizarres. Ceux-cis sont goût homard/fromage. Pas pire que ceux au thé glacé ou au citron vert.
Mais bon, il y a aussi des bons côtés dans ce supermarché. Par exemple les dvds neufs à 1 euro, ou les battes de ping pong à 1€50! (On a une table de ping pong à l’étage au dessus de notre appartement.)
Ja… Sådan kan det også gå i de skøre supermarkeder. Une autre approche des courses dans les fous supermarchés.
Igen en dejlig weekenddag med masser af solskin !
Kate, Julie og jeg var på antikmarked og derefter på Bing Shan Dao, den store shoppinggade.
Jeg fik købt gamle øreringe, ring, og så derefter ny nederdel og ny skjorte. Jeg blev næsten overfaldet af en agressiv tiggere ved siden af en ATM hvor jeg var oppe og hæve alene. Han hæv fat i mig raslede med bøtten, råbte og ville ikke lade mig gå uden at jeg gav ham en sedel – fordi jeg er hvid, er jeg helt nødvendigvis rig i kinas øjne. Først sagde jeg pænt gå væk (Jeg havde kun 100 yuans sedler). Så blev jeg endnu mere rasende end ham og jagede ham væk (på dansk) – BUM. Han skal ikke tro han kan imponere mig. Man har generelt hernede en tendens til at være rimelig ubehøvlet – fordi ja. Hvis en kineser ud af de 12 millioner i byen lige har set en gå amok, lave en pinlig dans, pille næse eller hvad ved jeg, så kan det egentlig være lige meget. Hæmningerne slippes ! Og som vi har diskuteret det sammen i gruppen – hvordan bliver det mon at en dag om 5 måneder vende tilbage til nogle civiliseret væremåder i offentlighed ?
Julie gir et lille musik show
Encore une belle journée pleine de soleil !
Kate, Julie et moi étions au “marché d’antiquités” de Tianjin, puis à Bing Shan Dao, la grande rue commerciale. J’ai acheté de vieilles boucles d’oreille, une bague, et ensuite un nouvelle jupe et une nouvelle chemise. Je me suis presque faite agresser par un mendiant à côté d’une banque où j’avais été tirer des sous toute seule. Il m’a attrapé le bras, m’est rentré dedans en remuant son pot à pièces et ne voulait pas me laisser partir sans que je lui donne un billet – puisque je suis blanche, je dois donc être riche aux yeux des chinois. Je lui ai d’abord gentiment dit de s’en aller (je n’avais que des billets de 100 yuans). Puis je me suis mise encore plus en colère que lui et je l’ai chassé (en danois) – VLAN. Qu’il ne croit pas qu’il peux m’impressionner. On a en général une tendance à être sans gênes ici. Parce que ben, si un chinois sur les 12 millions dans cette ville nous vois s’exciter, se couvrir de ridicule, se mettre les doigts dans le nez ou autres, on s’en inquiète pas trop. Donc pas trop d’inhibitions. Comme on l’a discuté avec les autres – comment allons nous faire quand on retournera aux manières civilisées en public ?
Julie og jeg vågnede som de første søndag morgen efter en hæftig helen’s tur, og besluttede os for, at vi trængte til en massage. Stedet hed Forest og var meget svært at finde. Det gemte sig i et gråt industri-kvarter ved en kæmpe vej. Man skulle om bag en bygning, ind ad de mange indgange, og op på 3. sal, for til sidst endelig at finde et skilt der sagde “forest”. Det var heldigt vi fandt det, men det var heller ikke uden hjælp af den lille røde China Link bog. Da man først fandt det, var det som at træde ind i en luksusbobel, med jasminte i små skåle, småkager, og en times vidunderlig massage over hele kroppen (også i øre hulerne!!) med en eller anden cool varme-tæppe teknik. En succes.
Julie et moi nous sommes réveillées en premier dimanche matin après une soirée Helen’s agitée. On a décidé qu’on avait besoin d’un massage. L’endroit s’appelait Forest, et était très difficile à trouver. Derrière un immeuble, à travers l’une des nombreuse portes, jusqu’au 3ème étage, pour enfin trouver une pancarte “Forest”. On a eu de la chance de le trouver, mais on avait aussi été aidé du petit livre rouge China Link. Une fois trouvé, c’était comme entrer dans une petite bulle de luxe, avec du thé au jasmin servit dans de petits bols, des biscuits, et une heure de massage paradisiaque sur chaque petite parcelle de corps (même les trous d’oreille!!) avec des genres de tissus chauffés. Un succès.
I går var en lidt speciel dag, da det i Kina var Women’s day ! Så skulle der klippes hjerter til mødrer, bedstemødrer eller kusiner og improvisere lidt glossar omkring hvad man gør når det er women’s day. Det var jeg dog ikke helt afklaret med selv, men det var da sjovt at få lov til at klistre hjerte på sit tøj… Da vi cyklede hjem over middag, fandt vi os i en lejlighed som stank af giftig maling. Vi var 3 stykker der var oppe og snakke med Mr Wang. Mr Wang og hans engelsktalende veninde sagde ”only for two days”, vi sagde ”we can’t live in this, it’s toxic”, han sagde ”yes… Sorry.” Haha. Typisk kinesisk, de forstod ikke helt hvad vi snakkede om. Det var åbenbart 3 sal der blev malet om. Vi havde allerede fået lidt malerhjerne af at være derinde i de 30 minutter, og kunne ikke helt forestille os at sove i det. Vi er de eneste der bor i bygningen og skulle sove i det, resten er kontorplads. Så vi fik ikke lov til vores middagslur, og skyndte os ud af lejligheden og ud og vandre. Da vi kom tilbage på skolen skulle vi lige tale med Sunny og høre hvad vi gjorde. Vi fik en meget hyggelig tur hvor vi fik lært noget kinesisk i rektørens bil hjem og tjekke om der stadig stank. Det gjorde det. Så vi fik betalt en nats ophold på det fine hotel overfor skolen! Vi var ude og spise i hvad der nu er vores crib, restauranten ved siden af skolen med den søde servitrice. Der var jeg så smart, at prøve mig frem med udtalelsen af en fræk kinesisk sætning i min bog, lige i det tjeneren kom ind ved vores bord. Han flækkede af grin… Pinligt. Men det blev fulgt af et godt grin og af rigtig god mad, og for at toppe det hele så sagde drengene at de betalte for måltiden, fordi det var Women’s day. Hvor er de søde. Så var vi på hotellet hvor en spontan og meget hyggelig forfest blev holdt på mit og Julie’s værelse. Vi blev lokket ud til en tiny KTV bar da vi gik ud af hotellet, men der kostede øllen 18 kroner, og det gad vi ikke finde os i. Så efter der blev sunget What a feeling, tog vi videre på Helen’s. Gratis drink til pigerne = women’s day er godt. Vi kom måske lidt for godt i gang, og nåede lidt at glemme vi skulle på arbejde fredag. Da vi kom hjem var klokken halv 2, og vi gik i seng endnu senere. Julie og jeg skulle op og sige godmorgen til børnene ved skolens indgang i morges klokken halv 8. Øv øv øv… Men en rigtig rigtig god aften. Tømmermændene skulle plejes, så vi fik bestilt Mac Donalds mad da vi kom hjem fra arbejdet til lejligheden som skulle spise foran en Matador-dvd (det kan være jeg bliver klogere på dansk kultur ved at være i Kina!). Det er så farligt, af Mac D leverer ved døren…
I aften tager vi den i hvert fald lidt mere med ro!
Hotel-hygge
Hier était un jour spécial en Chine: Women’s day ! Du coup, c’était découpage de cartes en coeur pour les mères, grand-mères, cousines etc, et improvisation d’un vocabulaire en relation avec la manière dont ca se fête. Manière qui nous était inconnue, donc j’y suis allée un peu à l’aveuglette, mais c’était très sympa de devoir porter un gros cœur rouge collé sur ma chemise. Quand on est rentré à l’appartement, une odeur toxique de peinture nous a prit au nez. 3 d’entre nous sommes allé parlé au proprio Mr Wang. Lui et son amie anglophone nous disent « only for two weeks », on leur répond « We can’t live in this, it’s toxic », ils disent « Yes… Sorry. » Haha. Typiquement chinois. Ils ont rien comprit de ce qu’on racontait. C’était apparemment le 3ème étage qui était en train d’être repeint. La tête nous tournait déjà après 30 minutes dans l’appartement, et on avait du mal à s’imaginer y dormir. On est les seuls à vivre dans l’immeuble, le reste c’est des bureaux. Bref, on a laissé tomber la sieste et on est allé se promenrer. De retour à l’école, on va discuter du problème avec Sunny. On s’est payé un tour très sympa dans la voiture du directeur (où il nous a apprit quelques nouveaux mots) pour vérifier si l’appartement puait toujours. Ça puait. Du coup, l’école nous a offert une nuit à l’hotel classe en face de l’école ! On est sortit manger dans notre restaurant habituel avec la gentille serveuse. J’ai eu la bonne idée de m’essayer à la prononciation d’une phrase indécente de mon livre, juste alors que le serveur venait à notre table. Il éclata de rire… Classe. Une soirée très marrante, avec un bon repas et le cerise sur le gâteau fut que les garçons décidèrent de payer le repas, pour faire honneur au Women’s day. Comme ils sont gentils ! Retour à l’hotel où une petite fête se développe spontanément dans la chambre de Julie et moi. En sortant plus tard, on se fait inciter à entrer dans un KTV, mais la bière y coûtait 2,40 euros, donc on est partit après un coup de What a feeling. À Helen’s : cocktail gratuit pour les filles. Vive Women’s day ! Ce après quoi on devient un peu trop festifs, et on oublie plus ou moins qu’on doit aller travailler le lendemain. Retour à l’hotel à 1h30, dodo encore plus tard. Julie et moi devions aller à l’école à 7h30 pour dire bonjour aux enfants qui arrivaient… Dur dur. Mais somme toute une très bonne soirée. Pour soigner notre gueule de bois, on s’est commandé du Mac Do de retour chez nous, qu’on a mangé devant un dvd de « matador » (je vais en fait finir par élargir ma connaissance de la culture danoise avec ce voyage en Chine !) Mais ca risque d’être dangereux pour notre ligne, que Mac do livre à la maison…!
Bref, en tout cas ce soir, on va y aller plus doucement.
I dag var der fødelsdag i en af mine klasser. Pigen fyldte vist 6. Og der var kage. Vi var blevet advaret mod de frygtelige sukker-fløde-klammo kager kineserne kunne lide. Og ja, det smagte virkelig virkelig sødt og tungt og ulækkert. Min tunge føltes helt underlig efter det ene stykke de fik mig til at spise.
Og selve layoutet på kagerne man ser hernede er noget for sig selv – de er bare helt vildt pimpet og pyntet. Ja, fødselsdagen skal ikke kunne gå ubemærket. Og fødelsdagsbarnet sulle ha lov til at putte fingrene i kagen og pynte sit ansigt med krem. Lækkert at få et stykke med små fingreprint på. Og så skulle der tages billeder af hende med hver at sine 25 klassekammerater der poserer foran kagen, og derefter hvor hun poserer mens hun giver hver deres stykke af kagen. Og de SKAL allesammen lave hjertetegn på billedet. Kun hende må lave kaninørerne. Ellers er den en ommer. Jeg skulle selvfølgelig også være med på en del af billederne. Jeg kunne ikke en gang hendes navn. Det var lidt fjollet.
Aujourd’hui il y avait un anniversaire dans une de mes classes. Je crois que la fille avait 6 ans. Il y avait du gâteau. On nous avait prévenu que les gâteau chinois étaient pleins de crème-sucre et trucs chimiques. Et effectivement, c’était assez dégoûtant. Ma langue était toute bizarre après avoir mangé une part qu’on m’a quasi-forcé à prendre.
En plus du goût lourd et synthétique, il y a toujours sur les gâteaux qu’on voit ici, une déco d’enfer. Les anniversaires ne doivent pas passer inaperçus. La fille devait mettre ses doigts dans la crème, et décorer sa tronche de crème. Sympa la part de gâteau avec les petites traces de doigts. Ce après quoi il était nécessaire de prendre une photo d’elle avec chacun de ses 25 camarades de classe devant le gâteau, puis une photo d’elle tendant une part de gâteau à chacun. Et les enfants DOIVENT faire un signe en forme de coeur pour la photo, sauf la fille qui a son anniversaire, qui a le droit de faire les oreilles de lapin. Sinon c’est raté. Bien sûr j’ai du poser aussi sur un tas de photos. Je ne connais même pas son nom. Très naturel, tout ça.
Fredag var vi inviteret ud at spise med lærerne, kindergarten-direktøren Michelle, rektoren, og over-rektoren. Vi skulle på en af de restauranter hvor maden grilles selv midt på bordet. Fint var det, og ja, det var nok en helt klar fordel, at det var vores kinesiske selskab der tog sig af mad-bestillingen. Det smagte meget godt, og jeg tror generelt vi er begyndt at få styr på det der grill-halløj. De havde sørget for, at vi sad en kineser-en dansker ved bordet, så samtalerne blev meget blandet og levende, og selvfølelig skulle vi få de søde lærer til at sige rød grød med fløde et par gange. Sunny havde allerede fuldstændig styr på sætningen, vi var nok ikke det første danske hold der havde tvunget hende til at sige det.
Så var det videre på KTV-bar. Dvs et sted, hvor man lejer et lille hyggeligt rum med en lille scene og nogle sofaer, og går karaoke-amok. Og hold kæft det var sjovt. Tror sjældent jeg har haft så stor en fest på den måde. Alle var bare fuldstændig klar, og jeg tror egentlig ikke vi var så fulde enda – kineserne var i hvert fald ikke. De drak en slurk øl hver halve time. Vi startede op med en omgang Baby af Justin Bieber med Kate og Henrik ved mikrofonen, og så fortsættede den med Waka-waka, Barbie girl, Backstreet boys osv, og en gang i mellem helt ukendte kinesiske sange. Og så var er selvfølgelig Party Rock Anthem, som kom på et par gange, og hvor vi tvang alle de skræmte kineserdamer op og shuffle-danse med os. Stedet lukkede kl 11, der skulle vi videre på bar. Vi tog en taxa til Helens, og så vandrede vi rundt derfra for at finde noget nyt. En sød kineserdame vi fandt på gaden viste os vej til en bar… Eller det troede vi, indtil vi endte på den sjusket 3 sal af en meget anonym lejlighed, hvor der vist nok var mest tale om bordel/stripklub end bar. Vi løb ud derfra af i en fart, ligeså snart vi opfattede det, og hen til Ajo, et hyggeligt sted hvor der også altid er plads til fremmede mennesker. Og så endte vi ellers på Mac Donalds senere på natten. Ja, beskidt. Men jeg synes det er flot gået, at jeg ikke har været der i hele 10 dage af underlig ukendt mad med mere, især når den ligger så tæt på hvor vi bor.
I går var vi ude og besøge dahutong, et område hvor der er drumtower, gamle bygninger og pynt og lanterner og andet kineser fis i lange baner. Der er også rigtig billige markeder med alt muligt lir.
Så slugte jeg lige en suppe med mini dumplings i, den var god, og så tog vi hjem. Om aftenen så vi Jennifers body.
I dag var det ud på den store shopping gade med en masse high street brands, såsom Zara, H&M, Sephora, Starbucks og det hele. Det føltes som hjemme. Så var der også en kæmpestor bygning ved navn Maigo, hvor alt på 5 etager var ultra fake og billigt. Her fik jeg trænet mine forhandler-evner. Jeg fik en ring og en trøje til nedsat pris. YES !
Så var vi på Chateau restaurant, et rigtig gourmet sted som de forrige China link hold havde skrevet om i den lille røde bog der ligger i lejligheden. Der fik vi rigtig rigtig god mad – jeg bestilte en Sirloin steak med kartofler og svampe sovs. Jeg havde aldrig kunne finde på at bestille en steak på restaurant derhjemme, men det er jo ved at være laaaang tid siden jeg ikke har fået noget almindeligt (hverken friturestegt eller sukkeragtigt eller råt eller noget) kød, så det skulle det bare blive. Så fik vi også gratis cheesecake til dessert, fordi der var fødselsdag. Det var et rigtig godt sted med søde tjenere, så der må vi komme igen.
Foran drumtower’en
Billedet blev taget lørdag, mens vi stod og ventede på nogle af de andre og kedet os lidt.
Très bon week end très occupé.
Vendredi, on était invité à manger avec les instituteurs, la directrice de maternelle, le directeur et le sur-directeur de l’école. On était dans un des restaurants où on cuit la nourriture tout seul au milieu de la table. C’était classe, et c’était bien mieux que la dernière fois du fait que la commande de nourriture était à la charge de nos hôtes chinois. Le repas était très bon, et je pense qu’on va bientôt avoir la maîtrise de ces restaus à grillades perso. Le plan de table était de façon à ce qu’on soit réparti sur un motif d’un danois-un chinois, ce qui a rendu le tout très convivial et vivant. On s’est amusé à leur faire dire des trucs en danois, ils se sont amusé à nous faire dire des trucs en patelin local. Ensuite on est allé à un bar KTV. C’est à dire un endroit, où on loue un petite salle comfortable avec une scène et des sofas, et où on se déchaine sur le karaoké. Et c’était éclatant. C’était une toute nouvelle façon de faire la fête, et on avait au final même pas tant que ça besoin de l’aide de l’alcool. On a commencé à coups de Baby de Justin Bieber par Henrik et Kate, suivit de Waka Waka, Backstreet Boys, Barbie Girl etc et de temps en temps des chansons en chinois inconnues et bizarres. Et bien sûr, on s’est fait plusieurs coups de Party Rock Anthem, où on a forcé toutes les institutrices chinoises appeurées à venir danser le shuffle avec nous. L’endroit fermait à 11 heures, donc après, c’était direction les bars. On a prit un taxi jusqu’à Helen’s, ce après quoi on est parti à la recherche d’endroits nouveaux. Une gentille dame interpelée dans une rue nous amène jusqu’à un bar… du moins c’est ce qu’on croyait, jusqu’à ce qu’on se retrouve au 3. étage d’un immeuble sale et très anonyme. Dès qu’on ce rend compte qu’il s’agit en fait d’un bordel/stripclub, on se rue dans les escaliers et on court bien loin dehors, jusqu’à Ajo, un autre bar où les étrangers sont toujours les bienvenus. Et enfin, tard dans la nuit, on atterri au MacDo. Pas bien! Mais bon, je me sens quand même cool de ne pas avoir été au Mac Do pendant les 10 premiers jours de nourriture inconnue et sans goût, alors que le Mac Do était juste au bas de la rue. Hier on est allé visiter dahutong, un quartier aux allures un peu anciennes, avec une tour du tambour, des lanternes un peu partout, de vieux monuments et autres trucs très chinois. Il y avait aussi beaucoup de zones de marchés avec plein de gadgets et attrape-touristes. Après nous être promenés, c’était une bonne soupe de mini dumplings en vitesse, et retour à la maison. Le soir, on s’est fait le dvd de Jennifer’s body. Aujourd’hui on a été dans la grande rue commerciale avec toutes les marques high street comme Zara, H&M et Sephora. Je me suis sentie chez moi! Il y avait aussi un énorme centre appelé Maigo, où tout sur 5 étages était très contrefait et très bon marché. J’ai pu m’entraîner au marchandage, et suis rentrée avec un bague et un pull bien descendus en prix. YES! Ce soir, c’était restaurant français “Château”, un endroit gourmet recommandé dans le petit livre rouge écrit par les équipes China Link précédentes. Le repas était très bon – j’ai commandé un steak Sirloin avec pommes de terre, légumes et sauce aux champignons. Je n’aurais jamais au grand jamais commandé un steak dans un restaurant en Europe, mais ca faisait looongtemps que je n’avais pas juste eu un morceau de viande normal (pas en beignet, en friture, caramélisé ou autre) et ca me manquait un peu, finalement. Au dessert, c’était cheesecake gratuit, parce qu’on avait un anniversaire à fêter. Miam. Un très bon endroit avec des serveurs adorables. À refaire.
I dag var vi på madmarkedet. Det er et stort meget usanitært marked tæt på hvor vi bor, hvor man kan få alt fra levende tudser (til madlavning) til kæmpe kandis-klumper. Maden og nødde-slikket vi købte smagte mega godt og for et overmættende måltid skulle man ikke engang give 12 kroner.
Aujourd’hui, on était au marché de la nourriture. C’est un marché énorme et très peu sanitaire près de chez nous, où tu peux tout trouver des crapaux vivants (pour cuisine) au méga cristaux de sucre candi. Les plats et les bonbons aux noix qu’on a acheté étaient géniaux, et pour un repas extrèmement copieux, il fallait débourser 1,50 Euros.
Markedet
Tudser. AD.
Slikkøb. Lækkert.
Så var der fællesspisning. Og hvem ved. Måske en gang i nat, fælles tynd mave.
Så er det man kommer oppe på skolen i morges kl 8.30 og får at vide at… vi skal lave et danseshow for eleverne kl 9 ! “If you say yes, it’s good if you say no… :/” var det vi fik at vide. 5 minutter for at diskutere med lærerne, 5 for at finde en sang, og 20 for at finde på en koregrafi… Skide godt. Vi gik ud fra, at de ikke kendte Macarena og at vi bare kunne tage den som udgangspunkt og lade som om det var vores opfindelse. Og så blandet med lidt playback og superhelt moves. Men ja, her var det smukke resultat!
Derudover skulle jeg starte den reelle undervisning i dag… Temaet var “family”. That awkward moment når du spørger din kinesiske klasse “Who here has a brother ??!!!” med kæmpe enthusiasme. Haem… Der var godt nok lige tvillinger i min klasse, men udover dem…
Nu står den på Harry Potter 7 og kopnudler i stuen med vores dyner. Vild ungdom.
Voilà qu’on arrive à l’école ce matin 8h30, pour apprendre que… on doit faire un spectacle pour les élèves et professeurs à 9 heures ! On nous explique que “If you say yes it’s good, if you say no… :/”. 5 minutes pour discuter avec les profs, 5 minutes pour choisir une chanson, 20 minutes pour inventer une chorégraphie… Facile. On est parti du principe qu’ils ne connaissaient sûrement pas la macarena, et que on pourrait juste faire comme ci c’était notre invention. Le tout mixé avec un peu de playback et de poses de superhéros. Donc voilà le beau résultat!
A part ca, je devais commencer le vrai enseignement, et le thème, c’était “family”. Moment de suspension quand tu demandes à ta classe chinoise “Who here has a brother ??!!!” avec un enthousiasme fou, alors que tout le monde est bien sûr enfant unique. Heureusement j’avais une paire de jumeaux, donc je n’ai pas trop eu la grosse honte.
Maintenant c’est Harry Potter 7 et nouilles dans le salon avec nos couettes. Quelle aventure.
Nu hvor jeg ikke kan finde ud af ligge videoen ind, får i lov til et billede af min nye cykel, købt i går Bon, je n’arrive pas à mettre la vidéo en ligne, alors voici en attendant une photo de mon nouveau vélo, acheté hier.
Det har været en god weekend. Fredag stod den på dumplings take out, the King’s Speech og hygge drikke i lejligheden. Vi endte meget sent ude med en del random snak, og fisseknald faldera sangen som vi forsøgte at lære. Jeg var endda så heldig at møde Mette på skype ved en 4-tid om morgenen, før jeg skulle i seng. Lørdag var 5 af os ude for morgenmad ved en 15-tid, i en sjusket restaurant lige ved siden af vores lejlighed, hvor man havde en stegeplade med brande-kål eller et eller andet, hvorpå man selv steget sin mad. Så skulle der fejres fødselsdag for Chirstoffer, og der var vi to som var nede og købe en cykel (her, 300 kroner for en bycykel) og noget chokolade kage, mens de andre pustede balloner op i værelserne ligeså diskret. Vores dørmand, Aben, som vi generelt har store forståelsesproblemer med, var helt uenig med vores plan om at tage en cykel med oppe i lejligheden. Og ikke nok med det, så ville vi stå af elevatoren på 4ème etage for at gemme os i trappen, hvor at vores lejlighed er på 5. Han blev så utrolig vred, og begyndte at råbe meget højt. Nu er det jo også lavet sådan, at elevatoren åbnes direkte på lejligheder, og at man så skal igennem folks bosteder for at for eksempel tage trappen. Vi har derfor nogle gange nogle kinesere der går igennem vores stue, eller der lige stikker hovedet ind fra elevatoren. Så man skal virkelig passe på med at gå rundt i for lidt tøj i fællesrummet. Men de andre lokkede fødselsdagsbarnet ud for en smøg, mens vi forberedte det hele, hev cyklen op ad den sidste etage og tændte lysene. Det var fint.
Om aftenen var vi tilbage i den gode classy restaurant ved siden af skolen. Der smagte vi hvad vi tror var risbrændevin. Alles gut. Så var vi på Helen’s, en udlændinge bar hvor der egentlig var flest kinesere. Og så endte det ellers med øl og pistacienødder i lejligheden, med en del Jeg har aldrig divagationer med Shakira i baggrunden.
I dag var det sent oppe og have lide tømmermænd. Lige nu sidder vi og ser 500 days of summer, og venter på de andre kommer tilbage med noget indkøb.
Le week end fut bon. Vendredi, c’était dumplings à emporter, the King’s Speech et des bières dans l’appart. On s’est couché très tard à coup de chansons paillardes. J’ai même eu la chance de trouver Mette sur Skype en live des US vers 4 heures du matin. Samedi, on était 5 à aller se chercher un petit dej vers 15 heures dans un petit restau ou on devait cuire nous même notre repas sur une plaque chauffée au charbon au milieu de la table. Après, il fallait fêter l’anniversaire de Christoffer. Moi et une autre somment allées acheter un vélo (ici, 40 euros le vélo de ville) et un gâteau au chocolat pendant que le reste gonflait des ballons discrètement dans les chambres. Notre portier/garde, qu’on appelle « Aben » (le singe), nous pose souvent des problèmes de compréhension : il ne parle pas anglais, et ne sait pas lire, donc quand on veut lui montrer un mot dans notre dico, ca n’aide pas. Bref, Aben n’était vraiment pas d’accord pour nous laisser monter le vélo dans l’appart. Et pour empirer les choses, il ne voulait pas nous laisser sortir de l’ascenseur au quatrième. On habite au cinquième. On voulait se cacher dans l’escalier entre le 4ème et le 5ème en attendant que Christoffer soit sortir. Mais dans notre immeuble, l’ascenseur s’ouvre directement sur les appartements, donc en gros, il faut passer dans les salons ou bureaux pour prendre les escaliers. On a des fois des chinois qui passent dans notre salon, ou qui sortent la tête de l’ascenseur juste pour vérifier que les européens sont toujours là. Donc pas de tenues légères dans notre salon ! Bref Aben se met à gueuler violemment, mais impossible de lui expliquer notre plan. Les fumeurs emmènent l’interessé dehors pour une cigarette, on tire le vélo dans l’escalier jusqu’à l’appart, on décore de ballons, et on allume les bougies dans le gâteau. C’était chouette. Le soir, retour au bon restau en face de l’école. Ici, on goûte ce qu’on croit avoir été de l’alcool de riz. Ce après quoi on prend un taxi jusqu’à Helen’s, un bar pour étrangers avec quand même plus de chinois qu’autre chose. Et pour finir, on s’est installé dans l’appart avec des bières et des pistaches, des divagations de « j’ai jamais » sur un fond de Shakira.
Aujourd’hui c’était grasse matinée et un peu de gueule de bois. Juste là, on regarde 500 days of Summer, et on attend que les autres reviennent des courses.
