(Så har jeg allerede fundet en irriterende ting ved at skrive på to sprog… Hvad skal titlen hede?)
Om tre uger skal jeg afsted. En dag sider man og surfer på nettet efter rejse idéer og tænker “Hey! Hvad med Kina?”, og dagen efter er flybilletten hjemme, armene er stukket med vacciner ved underlige navne, visumet er søgt og bloggen er oprettet ! Scary shit. Men mave-fornemelsen er god.
Vedlagt er et lidt dårligt billedet af holdet jeg skal afsted med, taget på vores introdag i december-månedet.
(Ouais, déjà un problème en rapport au blog bilingue: quel titre choisir pour les articles ?)
Dans trois semaines, c’est le grand départ. Hier encore je surfais sur le net en recherche d’inspiration et me suis dit “Hé! Et si je me faisais la Chine?”, et me voilà déjà avec un billet d’avion, des vaccins aux noms étranges piqués dans chaque bras, un visa et même un blog ! Un peu effrayant, mais dans le bon sens du terme.
Ci-dessus une photo floue de l’équipe de jeunes qui vont m’accompagner et que j’ai rencontrés en décembre lors de la journée d’introduction.
hej emma
Nooo, nu blev Niels den første til at skrive! Men derfor skal du stadig have en lille besked med på vejen.
I dag var dagen, hvor også vi to skulle sige farvel – eller på gensyn… Selvom den store afsked blev taget sidste søndag, så var det alligevel svært at sige farvel i dag, og uanset hvor tit vi prøver det, så bliver det aldrig lettere. I morgen tager du det store spring ud i verden, og jeg er så glad for, at jeg har muligheden for at opleve en lille del af det hele sammen med dig. Som jeg også sagde til Mette, så bliver jeres rejser uden tvivl det bedste og største i jeres liv, og jeg ved at I kommer til at nyde hvert sekund!
Når nætterne bliver for lange og vejret lidt for trist, så lyt til vores lille sang… http://www.youtube.com/watch?v=xiZEtZcKQUU
… så ved du at jeg sidder på den anden side af kloden og tænker på dig…
Elsker dig, og pas nu godt på dig selv min pige! Vi ses jo snart igen…
Knus og kys fra Maja
hehe, voici la réponse à ta question !
It is the story of a young woman, Holly, who is barely 30 but already a widow. Gerry and Holly had been high school sweethearts and were perfect for each other; unfortunately ‘until death do us part’ came too soon for them. Gerry died of a brain tumor, leaving Holly in a spiral of depression, where she only gets up to answer the phone. One day, her mother calls telling her that there is a box that Gerry had left for her.
10 letters, he left her, one for each month until the end of the year, and all signed “PS I love you”.
J’espère que tout va bien !
bisous
MERCI ! Haha
Juste pour dire que c’est un peu la torture que d’intituler ton site She’s leaving home… mais on ne va pas aller dramatiser, hein
Bisous gros